Hvad består solcelleanlæg af

Læs om de forskellige dele, og hvordan de virker i praksis, herunder.

Overvejer I solcelleanlæg?

Overvejer I solceller til jeres virksomhed? Her forklarer vi, hvad et solcelleanlæg består af – det kan gøre det nemmere at visualisere og afgøre, om et anlæg passer til jeres behov. Selvom det kan virke meget teknisk ved første øjekast, er et solcelleanlæg i virkeligheden bygget op af få centrale komponenter, der arbejder sammen om at give en billigere og mere stabil strømproduktion.

Landal Ebeltoft -Energibesparelser på Djursland

Hvad består et solcelleanlæg af?

De fleste forbinder et solcelleanlæg med en række solceller på taget, men anlægget består af mere end blot paneler på taget. For at anlægget kan producere og sende strøm ind i en bygning, skal en række dele spille sammen. Her er de vigtigste komponenter i et solcelleanlæg:

 

  • Solpaneler
    Panelerne opsamler solens energi og omdanner den til jævnstrøm (DC). Solpaneler placeres typisk på taget, men kan også monteres på facader eller på stativer ved jorden, alt efter hvad bygningen tillader.
  • Inverter (vekselretter)
    Inverteren omdanner den jævnstrøm, som solpanelerne producerer, til vekselstrøm (AC), som kan bruges direkte til alt fra maskiner til lys, ventilation og servere. Det er en af de vigtigste dele i hele anlægget og fungerer som forbindelsen mellem solpanelerne og elnettet i virksomheden.
  • Monteringssystem
    For at fastgøre panelerne sikkert kræves et monteringssystem, der passer til tagtypen, alt efter om bygningen har fladt tag, bølgeeternit eller tegl. Det sikrer, at panelerne er korrekt vinklet i forhold til solen og sidder stabilt i alt slags vejr.
  • El-tavle og tilslutning
    Strømmen fra inverteren føres videre til jeres eksisterende eltavle, hvor den fordeles ud i virksomheden og bruges på samme måde som strøm fra elnettet. Hvis I producerer mere, end I forbruger, sendes det overskydende som udgangspunkt ud i nettet.
  • Batterilager
    Hvis anlægget er udstyret med batterilagring, kan overskudsstrøm gemmes til senere brug – f.eks. om aftenen eller natten, og I slipper dermed for at betale overpris for strøm i peaktimer. Batteriet tilføjes som en ekstra komponent og kræver styring via en batteriinverter eller hybridinverter.
  • Overvågning og måler
    De fleste anlæg har et digitalt system til overvågning, hvor I kan følge strømproduktionen, forbruget og eventuel eksport til elnettet. Det giver jer fuld indsigt i, hvordan anlægget performer dag for dag, så I kan optimere eller ændre i opsætningen, hvis det er nødvendigt.
 

Hos Solselskabet hjælper vi jer med at sammensætte den rigtige løsning – uanset om det er et simpelt nettilsluttet anlæg eller en komplet installation med batteri og overvågning. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.

Processen

Mød vores kunder

Lad os tage en snak

Alexander Bendix Hansen

VE-installatør

Alexander har flere års erfaring som elektriker og ledelse af medarbejdere.

Alexander er uddannet VE-installatør som er en akademi-uddannelse specifikt tilrettet solcelleanlæg.

Få et tilbud

Udfyld formularen nedenfor og få tilsendt et tilbud på en solcelleløsning.

Indhent tilbud

Få en uforpligtende snak om dit næste projekt

Du er meget velkommen til at kontakte en af vores dygtige medarbejdere for en uforpligtende snak om dit næste projekt.