Solcelleanlæg er blevet en populær løsning for virksomheder, der vil have bedre kontrol over deres elforbrug – men hvordan virker solcelleanlæg egentlig?
Hvad sker der fra det øjeblik, solen rammer taget, til strømmen bruges i virksomhedens drift?
I det her blogindlæg forklarer vi helt enkelt, hvordan et solcelleanlæg virker, hvilke komponenter der får det hele til at spille sammen, og hvilke fordele et solcelleanlæg kan have for virksomheder.
Et solcelleanlæg er i praksis et automatiseret system, der arbejder helt af sig selv, så snart solen skinner. Strømmen produceres løbende i takt med sollysets intensitet og sendes med det samme videre til brug.
Den mere tekniske forklaring på, hvordan solcelleanlæg virker, er ved at omdanne solens lys til elektricitet. Det starter i solpanelerne, som typisk placeres på taget. Panelerne består af små solceller, og når solens stråler rammer cellerne, opstår der en elektrisk spænding. Det skaber jævnstrøm, som derefter sendes videre til anlæggets inverter – en central del af systemet.
Det er her, jævnstrømmen omdannes til vekselstrøm, som er den type strøm, almindelige elinstallationer i virksomheder bruger. Når strømmen er omdannet, kan den føres direkte ud i bygningens elnet og bruges til alt fra belysning og maskiner til servere og ventilation.
Hvis virksomheden ikke bruger al strømmen, mens den produceres, er der to muligheder: Enten sendes overskydende strøm ud i det offentlige elnet, ellers bliver strømmen gemt i et batteri – hvis anlægget er udstyret med en lagringsløsning. På den måde kan strømmen bruges senere, f.eks. om aftenen eller natten, hvor solcellerne ikke længere producerer strøm.
Nogle af de store fordele ved et solcelleanlæg er, at det tilpasser sig hele tiden jeres forbrug, og det kræver minimal vedligeholdelse i det daglige. Den energi, I ikke selv bruger, registreres præcist af måleren og håndteres enten som overskud til elnettet eller lagres, hvis der er tilkoblet batteri.
Derudover har de fleste anlæg en web- eller app-baseret platform, hvor I kan følge produktionen i realtid. Det gør det let at holde øje med, hvornår I producerer mest, hvordan jeres forbrug fordeler sig, og om anlægget kører optimalt.
Hos Solselskabet har vi mange års erfaring med solcelleanlæg til erhverv, og vi hjælper vi gerne jer med at finde og forstå den rigtige løsning til netop jeres virksomhed. Kontakt os for en uforpligtende snak, hvor vi gennemgår, om et solcelleanlæg kan betale sig i jeres virksomhed.
Mød vores kunder
Rosborg Gymnasium
Løsning: Solceller til tag
“Solenergi er en vedvarende og gratis energikilde. Ved at installere et solcelleanlæg kan virksomheden producere sin egen elektricitet og reducere afhængigheden af købt energi fra elnettet.”
Løsning: Solceller til tag
“Gør ligesom Landal og invester i et solcelleanlæg og vær en del af den grønne omstilling, på samme tid med at du sparer penge på dit årlige forbrug.”
Kokkekompagniet Kolding
Løsning: Solceller til tag
“Kokkekompagniet i Kolding laver lækker mad ud af huset til store arrangementer, hvilket kræver meget strøm til ovne, frysere og kogeplader. Medejer Thomas Hansen kontaktede Søren Buchreitz fra Solselskabet for et tilbud på et solcelleanlæg, så virksomheden kunne reducere deres elforbrug. Søren stod klar til at hjælpe.”
Logistikejendom i Odense
Løsning: Solceller til tag
“Det hele har kørt super godt, og jeg har egentlig ikke været ret meget involveret. Håndværkerne fik deres egen nøgle, og herefter hørte jeg ikke mere før anlægget næsten var oppe og køre”
Butikscenter i Vejle
Løsning: Solceller til tag
“Vi har længe samarbejdet med en kunde med en stor ejendomsportefølje. Ejendomsforvalteren investerer i store solcelleanlæg for at tage ansvar og sikre en langsigtet, værdifuld løsning. Det er en solid investering, der vil give et godt afkast i mange år fremover.”
Lad os tage en snak
Alexander Bendix Hansen
VE-installatør
Alexander har flere års erfaring som elektriker og ledelse af medarbejdere.
Alexander er uddannet VE-installatør som er en akademi-uddannelse specifikt tilrettet solcelleanlæg.
Få et tilbud
Udfyld formularen nedenfor og få tilsendt et tilbud på en solcelleløsning.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.
Du er meget velkommen til at kontakte en af vores dygtige medarbejdere for en uforpligtende snak om dit næste projekt.